Striden fortsætter: Brooklyn Beckham dropper familien

LÆS OGSÅ: Dater storebrors ekskæreste: Romeo og Brooklyn Beckham er rygende uvenner
Der er ugler i mosen hos familien Beckham.
For omkring en måned siden valgte Brooklyn Beckham, der er David og Victoria Beckhams ældste søn, at droppe sin kendte fars store 50-års fødselsdag, fordi han er sur på sine forældre.
Kendissønnen skal angiveligt både være sur over, at David og Victoria Beckham efter sigende ikke er de største fans af hans hustru, Nicola Peltz, og så skal han også være i rigtigt dårligt humør over sin lillebrors valg af kæreste.
Nu har Brooklyn igen fravalgt familien.
En kilde tæt på familien fortæller OK! magazine, at han og fruen Nicola heller ikke møder op til lillesøster Harpers 14-års fødselsdag torsdag.

- Det kunne være hjerteskærende for Harper, hvis Brooklyn ikke dukker op, siger kilden, der også fortæller, at familiefejden mellem Brooklyn Beckham og forældrene har taget hårdt på Harper, der altid har haft et tæt bånd til Brooklyn.
I stedet for at gå til Beckham-familiens fødselsdage, så tager de gerne til Nicola Peltz'ø familiefester.
For ikke lang tid siden var parret, der er utroligt forelskede på sociale medier, til Nicolas fars 83-års fødselsdag, hvor Brooklyn i samme ombæring fik fortalt ham, hvor højt han elskede ham.
"Tillykke med fødselsdagen Nelson, vi elsker dig," skrev Brooklyn Beckham til et billede på en Instagram-story.