
"Stranger Things"-stjernen Noah Schnapp ude af kontrol: Smidt ud af natklub

LÆS OGSÅ: Efter brud med Pete Davidson: Chase Sui Wonders scorer "Stranger Things"-stjerne
Den 19-årige Noah Schnapp var i vildt festhumør lørdag nat.
Det skulle dog vise sig at blive lidt for voldsomt for den unge "Stranger Things"-stjerne, der festede løs på instedet The Palace i New York City.
Ifølge øjenvidner blev Noah Schnapp nemlig eskorteret ud af natklubben omkring klokken halv to om natten. Det skriver Page Six.
Netflix-stjernen skulle eftersigende have forstyrret andre klubgæster ved blandt andet at insistere på, at de drak tequilashots med ham og hans venner.

Da der blev sagt nej tak - blandt andet fordi Schnapp officielt ikke er gammel nok til at drikke i New York - blev tv-kendissen "vred" og efterfølgende aggressiv.
Det forlyder sig også, at Schnapp var så fuld, at han "åbenlyst ikke var i stand til at stå selv".
Det er ikke første gang, at Noah Schnapp bliver spottet i noget, der kunne ligne ekstremt festhumør.

I marts sidste år blev skuespilleren fanget på kamera, mens han festede løs og kravlede rundt på et tag i forbindelse med fejringen af den irske nationaldag, Skt. Patricks-dag.
I den noget mere professionelle afdeling kan han opleves i rollen som Will Byers i hitserien "Stranger Things", som kan ses på Netflix.
