Kendte23. april 2020

”Stranger Things”-stjerne hacket: Undskyld

Joe Keery fik for nylig hacket sin Twitter-konto – nu undskylder han til sine 1,2 millioner følgere for hadefulde beskeder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/joe_keery.jpg
 Foto: MEGA

”Stranger Things” Joe Keerys Twitter følgere fik i weekenden noget af en overraskelse, da den 27-årige skuespillers Twitter-konto pludselig blev fyldt med hadefulde tweets.

De kunne blandt andet læse flere racistiske ting og, at skuespilleren var blevet misbrugt under optagelserne til successerien, hvor han spiller rollen som Steve Harrington.

Ingen af beskederne var dog sande, og ej heller kom de mange hadefulde fra Keerys egen hånd.

Han var derimod blevet hacket, skriver mediet Page Six, og mandag bekræftede Twitter, at kontoen var blevet suspenderet, mens de forsøgte at løse problemet.

Og i går kunne skuespilleren så endelig vende tilbage til sin Twitter-konto, hvor han sendte en undskyldning til alle sine følgere:

- Hej alle sammen, jeg blev hacket, som jeg er sikker på I alle sammen godt ved. Sikke en skam at nogen vil gå så langt for at kunne sprede had. Jeg vil gerne undskylde for de forfærdelige kommentarer, der blev delt. Jeg er dybt rystet. Masser af kærlighed til jer i disse vanvittige tider, skriver han på Twitter.

Flere fans støttede efterfølgende stjernens undskyldning, der glædede sig over, at han igen har fået ejerskab over kontoen og at de fjendske beskeder kunne blive fjernet.

https://imgix.seoghoer.dk/stranger_things.jpg
 Foto: MEGA

"Stranger Things" har ind til videre tre sæsoner bag sig, og optagelserne til den fjerde sæson var allerede påbegyndt, inden coronakrisen for alvor tog fat. Foto: MEGA

Skuespilleren har spillet karakterere Steve Harrington i ”Stranger Things” i alle tre sæsoner.

Det forventes, at han også er med i den fjerde sæson, hvis optagelser startede tilbage i februar, men nu er på pause på grund af corona.

Sponsoreret indhold