Kendte8. april 2022

Strammer skruen: Nu jagter de Putins døtre

Flere oligarker og Putins voksne døtre er blandt de russere, der får indrejseforbud i EU og får indefrosset værdier
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den russiske præsident Vladimir Putins to voksne døtre, Maria og Katerina, er blandt de russere, der bliver ramt af sanktioner fra EU's side.

Det meddeler EU fredag.

Også chefen for den russiske bank Sberbank og en række russiske oligarker er omfattet af sanktionerne.

De får alle indefrosset de værdier, de måtte have i EU-landene. De må heller ikke længere rejse ind i EU.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega844528_001.jpg
 Foto: MEGA

Tegningen her viser ganske godt, hvordan verden betragter Putin og hans regime i disse uger. Foto: MEGA

Hundredvis på den sorte liste

To dage tidligere indførte både USA og Storbritannien sanktioner mod Putins døtre og flere oligarker.

De fleste af de russere, der nu rammes af sanktioner, er politiske ledere i udbryderregionerne Luhansk og Donetsk i det østlige Ukraine. Men der er også forretningsfolk, politikere og ansatte i det russiske militær på listen.

Siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar, har EU sat næsten 900 personer på den såkaldte sanktionsliste.

Sponsoreret indhold