Kendte14. august 2019

Stort galleri: Hjemme hos Adele

Der er flere værelser i den nyligt fraskilte sangerinde Adeles nye Beverly Hills-villa som indbyder til hygge for bogorme.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/adele_1_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Den britiske sangerinde Adele har haft den store pengepung fremme for den 562 kvadratmeter store villa, som hun har købt i Beverly Hills.

Lige godt 70 millioner kroner har hun betalt for den lækre bolig, som ligger lige et stenkast fra et andet hjem, hun ejer i samme område.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/adele_2_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Simon Konecki og Adele blev forældre til sønnen Angelo i 2012. De blev gift i 2016, men ægteskabet er slut. Der spekuleres i, om Simon eventuelt flytter ind i den nye villa, da den ligger tæt på en anden villa, Adele ejer i området. (Foto: MEGA)

For prisen har Adele så også fået fem soveværelser, seks badeværelser, et stort kontor, et kunststudio, et bibliotek og et fitnesslokale i villaen, der blev bygget i 1960’erne.

Hvis hun skulle kede sig i huset, så er der masser af andre kendte lige rundt om hjørnet, hun kan hænge ud med. Jennifer Lawrence, Katy Perry, Cameron Diaz, Ashton Kutcher og Mila Kunis, Penelope Cruz og Javier Bardem og Nicole Kidman og Keith Urban bor i samme nabolag.

Se alle billederne af Adeles nye hjem i galleriet herunder:

Stort galleri: Hjemme hos Adele

Brug for en pause i hverdagen? Køb et abonnement på SE og HØR.

Sponsoreret indhold