Stort fødselsdagsshow for kronprinsesse Mary: Sådan bliver hun fejret
Kronprinsesse Mary fyldte lørdag 50 år og i den anledning bliver hun søndag aften fejret med et stort show på TV 2.
Lise Rønne og Dar Salim styrer showets gang, der bliver sendt direkte fra Vilhelm Lauritzen Terminalen i Københavns Lufthavn.
Kronprinsessen kommer naturligvis selv til fejringen, og hun har kronprins Frederik og deres fire børn prins Christian, prinsesse Isabella og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine med.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Kronprinsesse Mary fik i anledning af sin 50 års fødselsdag taget et portræt.
Foto: Hasse Nielsen
Kronprinsessen bliver blandt andet fejret med forskellige musikindslag fra blandt andre Hjalmer Larsen, Alex Vargas og Jada.
Derudover ventes der at komme en række kendisser på den røde løber, der skal være med til at fejre Mary.
Showet starter klokken 20.00 men allerede fra 19.45 er der optakt med Natasja Crone på TV 2.