Kendte12. marts 2022

Stor velgørenhed: Danskere giver 165 millioner til Ukraine

Danmarks Radio og TV2's fælles indsamlingsshow skaffede et trecifret millionbeløb til ukrainske flygtninge
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Lørdag aften blev der sendt mange tanker og mange penge fra Danmark i retning af de ukrainere, der lige nu er på flugt fra krigen i deres hjemland.

Danmarks Radio og TV 2 havde i fællesskab stablet støttekoncerten "Sammen for Ukraine" på benene.

Allerede inden showet var der samlet mere end 80 millioner kroner ind. Kort før koncertens afslutning var beløbet nået op over 165 millioner kroner.

Det er næsten lige så meget, som der blev indsamlet i forbindelse med "Knæk Cancer"-showet i oktober.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/microsoftteams-image_14.png
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Der var massiv opbakning til koncerten og indsamlingen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

De stillede op

Til det beløb skal lægges de mere end 750 millioner kroner, som danskere har indbetalt til nødhjælpsorganisationer, efter at Rusland påbegyndte invasionen af Ukraine.

Med udgangspunkt på Rådhuspladsen i København optrådte en lang række store danske kunstnere med opfordring til at støtte ukrainerne med en donationen.

Navne som Anne Linnet, Sanne Salomonsen, TV-2 og Dizzy Mizz Lizzy spillede udvalgte sange, som ikke bare blev transmitteret live til de danske tv-seere, men også til storskærmsarrangementer i Esbjerg, Aarhus, Odense og Aalborg.

Sponsoreret indhold