Kendte30. oktober 2020

Stor usikkerhed: Hvem ryger i omdans i "Vild med dans" i aften?

Vi er næsten halvvejs i årets "Vild med dans"-sæson, og det gør det svært at forudsige, hvem der ryger i omdans
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I aften skal der endnu en gang siges farvel til et par i "Vild med dans", men hvilke to par, der ryger i omdans, er der stor usikkerhed om.

Det mener "Vild med dans"-eksperterne Nikolaj Bonde og Helle Skram de Fries i hvert fald.

Derfor har de fire bud på, hvem der kan ryge i omdans fredag aften.

Det første par, som Helle Skram de Fries mener, kan ende i omdans, er Faustix og Asta Bjørk.

- Så høje dommerkarakterer får de jo heller ikke, og jeg synes, at de er et rigtigt flot par. Men jeg savner nok at se Faustix danse lidt mere, lyder det fra Helle Skram de Fries.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20201023_hjp0589.jpeg
 Foto: Hanne Juul

Faustix og Asta Björk er ifølge eksperterne i fare for at ryge i omdans fredag aften. (Foto: Hanne Juul)

En anden, der kan ryge i omdans i aftenens "Vild med dans", er Hilda Heick.

På trods af, at hun er blevet lidt af en darling i "Vild med dans", mener Nikolaj Bonde ikke, at hun skal føle sig for sikker.

- Vi har set i nogle sæsoner, at der er denne her publikumsdarling, der så uden af have været i omdans før pludselig ryger. Historien har det jo med at gentage sig, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20201023_hjp8386.jpg
 Foto: Hanne Juul

Hilda Heick er i fare for at ryge i omdans i aften. (Foto: Hanne Juul)

De to "Vild med dans"-eksperter fra henholdsvis BILLED-BLADET og SE og HØR er heller ikke helt enige, når det kommer til Vicky Knudsen og partneren Martin Parnov Reichardt.

Hun har alle uger fået nogle af de laveste karakterer for dommerne, men det betyder ikke nødvendigvis, at hun ryger i omdans.

- Hun vinder mere og mere hos danskerne, det kan man mærke. Og så er der det der med, at man gerne vil redde sine favoritter, og hun ligger jo nede i bunden, så det står sort på hvidt, at hun har brug for hjælp, lyder det fra SE og HØR's Nikolaj Bonde.

Imens Nikolaj Bonde ikke tror, at Vicky ryger i omdans, er Helle Skram de Fries ikke helt sikker.

- Jeg tror godt, at Vicky og Martin kunne ryge i omdans, lyder det.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20201023_hjp3153.jpeg
 Foto: Hanne Juul

Eksperterne er ikke helt enige om, hvorvidt Vicky Knudsen og Martin Parnov Reichardt ryger i omdans i aften. (Foto: Hanne Juul)

Et par, som eksperterne er enige om, er i fare for at ryge i omdans, er Wafande og Mie Moltke.

- De ligger måske lidt i det der farlige felt, hvor man glemmer dem lidt. Og så er niveauet okay, men ikke helt oppe under skyerne, lyder det fra Nikolaj Bonde, og ifølge Helle Skram de Fries er sangerens niveau faldet i løbet af de seneste uger.

- Han var faktisk bedst i første program, og så synes jeg efterfølgende ikke, at det er gået så godt, fortæller hun.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20201023_hjp2924.jpeg
 Foto: Hanne Juul

Wafande og Mie Moltke kan have været på dansegulvet for sidste gang i aften. (Foto: Hanne Juul)

Hvem der ryger i omdans i ”Vild med dans” i aften kan du følge med i på TV 2 fra klokken 20.00.

Sponsoreret indhold