Kendte4. maj 2022

Stor rabat: OL-sølvvinder skærer næsten en million af prisen

Elitesportsmanden og OL-sølvvinderen René Holten Poulsen har benyttet sig af ét af boligmarkedets ældste tricks: At give rabat for at få huset solgt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20171219_tsl_de_storste_ojeblikke_0055.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Elitesportsmanden og OL-sølvvinderen René Holten Poulsen har benyttet sig af ét af boligmarkedets ældste tricks: At give rabat for at få huset solgt.

Holten Poulsen har nemlig over flere omgange sat sin villa ved Bagsværd Sø ned i pris, så du med det seneste afslag på en halv million kroner nu samlet kan spare 805.000, i forhold til den udbudspris, som det 102 kvadratmeter store hus kom til salg for tilbage i januar.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Udbudsprisen på villaen på Bagsværdvej i boligområdet nord for København ligger derfor nu på lige under seks millioner kroner.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/reneholtenpoulsen.jpeg
 Foto: Ivan Eltoft Nielsen

Foto: Ivan Eltoft Nielsen

Kajakroeren købte selv villaen i 2018 for knap fire millioner kroner, og på trods af det nye prisnedslag kan René Holten Poulsen dog stadig se frem mod en fin fortjeneste, hvis salgstricket virker i denne omgang.

Han har også allerede fundet nyt sted at bo, som han har købt med kæresten, Birgitte Vangsaae.

Bremset boligmarked

Hvis man tager et kig på, hvor lang tid det sidste år tog at sælge en villa i Lyngby-Taabæk Kommune, hvor kajakroerens hus ligger, har det indtil videre taget længere tid at få en handel i hus end gennemsnittet:

Ifølge Boliga.dks tal tog det i det vilde boligår 2021 - hvor der var masser af aktivitet på boligmarkedet - blot 65 dage eller lidt over to måneder at sælge en villa i området.

I år er boligmarkedet dog bremset noget op efter urolighederne i Europa, så det kan være, at gennemsnittet i stedet vil spejle de mere rolige tider på boligmarkedet før coronaens indtog, hvor en villa i kommunen til sammenligning i gennemsnit var til salg i omkring 100 dage, før en køber var fundet.

René Holten Poulsen vandt en sølvmedalje til OL i Beijing i 2008 og har siden da flere gange vundet både EM og VM i kano og kajak, ligesom han har modtaget hæderspriserne Årets Sportsnavn og BT Guld.

Se René Holten Poulsens villa her

Sponsoreret indhold