Stor mystik: Hvad er der sket med PewDiePie?

Marts måned skulle det endelig ske igen.
En af verdens absolut største YouTube-stjerner PewDiePie, som har det borgerlige navn Felix Arvid Ulf Kjellberg, genoplivede sin Twitch-konto, så han kunne streame igen på platformen.
Men nu er det allerede slut igen. Hans konto er nemlig blevet bandlyst.
Det skriver flere internationale medier herunder PCGamer.
Siden nyheden kom ud, er der blevet spekuleret i, hvorfor den populære - og indtil for nyligt mest kendte YouTuber i hele verden - entertainer er blevet bandlyst.
Nogle tror, det er sket, fordi PewDiePie har vist nogle klip fra en serie ved navn "Trailer Park Boys", og det har han angiveligt ikke haft rettigheder til at gøre.
Andre mener, han faktisk har haft rettighederne, og at der derfor er noget andet, der står bag bandlysningen.
Twitch, som er virksomheden og streamingtjenesten, der har bandlyst ham, har ikke selv meldt noget ud - hvilket ikke er særlig besynderligt.
For Twitch plejer ikke at melde ud, hvorfor de banlyser deres streamere.
Ingen - på nær Twitch og måske PewDiePie selv - ved, hvornår han kommer tilbage til platformen.
Det er dog ikke kun dårligt nyt i Felix' liv lige nu. Han skal nemlig være forældre for første gang med sin italienske kæreste gennem mange år, Marzia Kjellberg.