
Stor lykke: Minister Kaare Dybvad Bek skal være far igen

LÆS OGSÅ: S-minister og spindoktors flyvetur kostede over 200.000 kroner
Det er ikke kun folketingsvalg, som Kaare Dybvad Bek kan glæde sig til i 2026.
For den socialdemokratiske beskæftigelsesminister skal nemlig også være far igen.
Det fortæller han i et opslag på Facebook.
- Vi har en rigtig dejlig nyhed, vi vil dele med jer. Maiken er gravid, og til foråret flytter der en lille dreng ind hos os, så vi bliver fem i familien, skriver han og fortsætter:
- Vi glæder os allesammen meget til at møde lillebror.
Parret har i forvejen sønnerne Aksel og Pelle sammen med Maiken, som han blev gift med i 2016.
41-årige Kaare Dybvad Bek og den ét år yngre Maiken bor til daglig sammen på Amager, hvor de i 2020 betalte 6.195.000 kroner for at blive husejere sammen.
Kaare Dybvad Bek har haft flere ministerposter for Socialdemokratiet. På nuværende tidspunkt er hans beskæftigelsesminister, efter han overtog dén post i september 2025.
