Kendte31. maj 2023

Stor forvirring: Er Amalie Szigethy og Mikkel Skelskov sammen igen?!

De to kendisser, der for nylig var i en indædt og offentlig kamp mod hinanden, fletter tilsyneladende nu fingre igen, igen, igen...
Arkivfoto af Amalie Szigethy og Mikkel Skelskov, som angiveligt er blevet kærester igen.
Arkivfoto af Amalie Szigethy og Mikkel Skelskov, som angiveligt er blevet kærester igen.
 Foto: Lars H. Laursen

Hvis man har svært ved at følge med i forholdet mellem Amalie Szigethy og Mikkel Skelskov, er det helt forståeligt.

De to kendissers forhold til hinanden har i årevis været yderst tumultarisk og dramatisk, men tingene eskalerede til nye niveaer, da forsidefruen i december pludselig beskyldte ekskæresten for at have kidnappet deres to børn.

I månedsvis havde det tidligere par en indædt kamp mod hinanden, og det så ud til, der var meget langt til nogen som helst form for forsoning i sagen, men nu er der sket en vild drejning.

Det tyder nemlig på, at Amalie Szigethy og Mikkel Skelskov nu har fundet sammen igen.

Ifølge SE og HØR's oplysninger er de to on/off-turtelduer og ærkefjender blevet spottet sammen hånd-i-hånd ved flere lejligheder.

Vi har i ugevis forsøgt at få det (måske) nye par til at bekræfte, at de har fundet sammen igen, men ingen af parterne har givet lyd fra sig.

Det har Amalie Szigethys mor, Lotte Lytton Kejser, til gengæld, men hun giver umiddelbart kun kryptiske svar og siger, at hun "ikke ved", om de er sammen igen.

Til spørgsmålet om, hvorvidt hendes datter er flyttet tilbage til Dragør, hvor Mikkel Skelskov bor, siger Lotte Lytton Kejser følgende:

- Hun har ikke fortalt mig, at de er sammen, og jeg har ikke hørt, hun skulle være flyttet til Dragør.

Lotte Lytton Kejser understreger herefter, at det er lang tid siden, at hun har talt med Amalie Szigethy, og at hun derfor ikke ved noget.

- Det kan da godt passe, de er sammen, men som du historisk set nok har bemærket, så går det op og ned og frem og tilbage med de to. Men jeg ved det som sagt ikke.

Hvad tænker du i forhold til hele sagen fra december, hvis de nu er kærester?

- Hun kan være kærester med hvem, hun har lyst til, det er ikke op til mig. Jeg kan ikke blande mig i det. Man kan have sin mening om det, og den holder jeg for selv.

Selvom Lotte Lytton Kejser over for SE og HØR altså ikke direkte vil bekræfte, at hendes datter har fundet sammen med Mikkel Skelskov igen, så har piben en anden lyd over for HER & NU.

Her fortæller hun nemlig, at hun fandt ud af, at de er blevet et par igen for en måned siden. Til ugebladet giver hun også udtryk for, at hun ikke er udelukkende begejstret for forsoningen.

- Det er meget svært som forældre at stå på sidelinjen og se ens børn begå den ene fejl efter den anden, men altså den del er jo også forældrenes lod, siger hun og fortsætter:

- Den del af forældreskabet er aldrig sjovt. Forældre er meget ofte uenige i deres børns valg.

SE og HØR arbejder (stadig) på at få en kommentar fra Amalie Szigethy og Mikkel Skelskov.

Sponsoreret indhold