Kendte14. maj 2025

Største underskud nogensinde i Gustavs slikbutik

Gustav Salinas har endnu ikke haft succes med at sælge sund slik - sidste år var der igen underskud i slikfirmaet.
Endnu et skidt år for 34-årige Gustav Salinas slikeksperiment.
Endnu et skidt år for 34-årige Gustav Salinas slikeksperiment.
 Foto: HANNE JUUL

LÆS OGSÅ: Fra reality til real estate: Gustav sælger luksuslejlighed

Indtjeningen faldt til under halvdelen og underskuddet steg med mere end det dobbelte.

Det er kort fortalt sådan 2024 forløb i realitydeltageren, iværksætteren, sundhedsguruen og ejendomsmatadoren Gustav Salinas slikvirksomhed Salinas Slik ApS.

34-årige Gustav Salinas er stifter af virksomheden, men han ejer i dag "kun" 40 procent af den.

Salinas Slik har haft underskud de seneste tre år - og det største minus på 493.299 kr. efter skat blev opnået i 2024.

Indtjeningen var sidste år 234.980 kr. og med faldende indtægter er egenkapitalen negativ: minus 493.828 kr.

Gustav Salinas hævede sidste år en løn på omkring 800.000 kr. i slikfirmaet.

Samtidig har han mere end 1,1 mio. kr. til gode.

Men fordi han er gået med til ikke at kræve lånet indfriet, før der er likvide midler i kassen, får selskabet lov at køre videre.

Gustav Salinas ejer også et antal ejendomme, som han er begyndt at sælge ud af.

Han besluttede tidligere i år at trække sig som direktør for slikfirmaet.

Sponsoreret indhold