Kendte17 timer siden

Stod frem på direkte tv: Natasha Hamilton afslører kræftsygdom

Det tidligere Atomic Kittens-medlem Natasha Hamilton åbner op om kræftforløb
Natasha Hamilton (til venstre) fik i 2024 konstateret kræft.
Natasha Hamilton (til venstre) fik i 2024 konstateret kræft.
 Foto: Ritzau Scanpix

Ingen kendte til det.

Men fredag morgen delte hun det med offentligheden.

Her gæstede sangerinden Natasha Hamilton tv-programmet Good Morning Britain.

Og i interviewet fortæller hun, at hun sidste år fik diagnosticeret hudkræft.

Heldigvis kunne værten berolige seerne med, at hun nu er kræftfri.

- Vi vil gerne vil understrege, at du nu har det godt. Du er fri for kræft, og alt er godt, men på en måde er du en levende sundheds-advarsel, sagde værten Kate Garraway.

- Det er jeg. Nu skal jeg virkelig være på vagt, jeg skal tjekke min hud hele tiden. Siden er der dukket et par ting op, hvor jeg har måttet gå tilbage til hudlægen, de står på 'overvågningslisten', svarede Natasha Hamilton.

Hamilton fortæller også, at hun formentlig resten af sit liv er nødt til at holde øje med forandringer på huden.

I en story på sin Instagram-profil råder hun også alle sine følgere til at være opmærksom, hvis der eksempelvis skulle opstå forandringer på modermærker.

Natasha Hamilton var medlem af den populære sanggruppe Atomic Kittens indtil sidste år.

Her meddelte sangeren, at hun efter 26 år havde besluttet at forlade bandet.

Med dagens melding om kræftsygdommen, er det svært ikke at formode, at diagnosen havde noget at skulle have sagt i forhold til den beslutning.

Sponsoreret indhold