Annonce
Kendte3 timer siden

Stjernearkitekten Frank Gehry er død

Manden bag Guggenheim-museet i Bilbao blev en "star-chitecht" i USA. Fredag er Frank Gehry død, 96 år
Af: RItzau
Frank Gehry blev 96 år. 
Frank Gehry blev 96 år.
 Foto: Mike Cassese/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

Den amerikanske arkitekt Frank Gehry er fredag død, 96 år. Det meddeler en repræsentant for ham til New York Times.

Frank Gehrys nok mest kendte værk er Guggenheim-museet i Bilbao i det nordlige Spanien, der åbnede i 1997.

Museets dristige og fantasifulde kreationer med skrånende tårne og bølgende plader af buet metal gjorde Gehry til en superstjerne i arkitekturens verden.

Frank Gehry havde dog gjort sig bemærket inden da, skriver New York Times. I 1989 var han blevet tildelt den prestigefyldte Pritzker Architecture Prize.

Ud over det berømte Guggenheim-museum i Bilbao er Gehry også kendt for blandt andet Det Dansende Hus i Prag, der er opført i 1996, og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, som stod færdigt i 2003.

Annonce

Frank Gehry blev født i en arbejderklassefamilie i Toronto i Canada i 1929.

Han døde fredag i sit hjem i Santa Monica i Californien efter kort tids sygdom.

Annonce

Sponsoreret indhold