Kendte27. februar 2019

Stjal showet med intim koncert: Nu kritiseres de

Bradley Cooper og Lady Gaga stjal showet under søndagens Oscar-show, da de gav et følsomt og intimt nummer på scenen i Dolby Theatre. Men nu er der flere, der kritiserer parrets duet – og så er der også dem, der mener, at Bradley Coopers kæreste Irina Shayk IKKE er lykkelig over deres flirt på scenen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bradley_cooper_og_lady_gaga.jpg
 (Foto: MEGA)

Det kan godt være, at det egentligt var et prisshow med film i fokus.

Men det var to andre personer, der løb med al opmærksomheden efter Oscar-showet natten til søndag dansk tid.

Her gav Lady Gaga og Bradley Cooper en intim og rørende udgave af deres hit ”Shallow” i Dolby Theatre – og ifølge mange havde parret en inderlig flirt på scenen, mens de rykkede tættere og tættere sammen på scenen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lady_gag_og_bradley_cooper.jpg
 (Foto: MEGA)

Bradley Cooper og Lady Gaga har udviklet et nært forhold efter deres film "A Star Is Born", hvor de optræder med hittet "Shallow". Sangen vandt søndag en Oscar-statuette. Foto: MEGA

Men var flirten for meget - eller nærmest farlig? Ja, mener flere, der har kritiseret parret i kølvandet på deres optræden til Oscar-showet.

Mel B og Piers Morgan er nogle af dem, der har sendt negative kommentarer i retning mod parret.

Den tidligere Spice Girl mener nemlig, at Lady Gaga gik over stregen med sin sensuelle og intime optræden med Bradley Cooper.

Artiklen fortsætter under videoen...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

På tilskuerrækkerne sad nemlig Coopers kæreste Irina Shayk, og den tidligere Scary Spice mener ikke, at Lady Gaga, der for nylig blev single, burde opføre sig sådan over for en afsat mand.

Det var i det britiske morgenprogram "Good Morning Britain", at Mel B langede ud efter Lady Gaga.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/bradley_og_gaga.jpg
 (Foto: MEGA)

Bradley Cooper holdt kærligt om Lady Gaga, mens de optrådte. Nogle mener, at parret var for intime på scenen. Foto: MEGA

- Se, jeg havde det så ubehageligt på Bradleys kærestes vegne, jøsses, nærmest råbte Mel i morgenstudiet.

- Det var nærmest kærlighed, var det ikke?, påpeger Piers Morgan, der er vært på programmet, og som altså også selv synes, at Gaga og Bradley gik over stregen.

- Det var det virkelig, og det er det, alle sladrer om, svarede Mel B.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/bradley_cooper_og_irina_shayk.jpg
 (Foto: MEGA)

Bradley Cooper, 44, og Irina Shayk, 33, har været sammen siden 2015 og har sammen en datter på et år. Foto: MEGA

- Lady Gaga har smidt forlovelsesringen, hun slog op med sin forlovede - og hvis du lægger to og to sammen, så har du ingen ring, og så stirrer hun på Bradley Cooper på en måde, der overskrider et par grænser, beskriver Piers Morgan.

- Jeg vil gerne tænke, at det er en del af deres optræden, for der findes et kvinde-kodeks og forhåbentlig ikke... det er ikke professionelt, lyder Mel B's dom over sin sangkollega.

Der er dog også dem, der mener, at Bradley Coopers kæreste har det svært med Lady Gaga - måske fordi hun føler sig truet af Lady Gaga og Bradley Coopers indirekte flirt i både filmen "A Star Is Born" og på scenen under Oscar-showet søndag aften.

I hvert fald skriver The Sun, at Irina Shayk allerede 30. januar valgte at ”unfollow” Lady Gaga på instagram – angiveligt fordi hun allerede dér fandt det mærkeligt, at Lady Gaga var blevet så tæt med hendes kæreste.

Under Oscar-showet natten til mandag sad den russiske svømmetøjsmodel Irina Shayk ved siden af sin kæreste og Lady Gaga.

Efter den intime og sensuelle sang på scenen gav hun et knus til Lady Gaga - men det betyder ifølge en ekspert ikke, at alt er fryd og gammen mellem trekløveret.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/gaga_0.jpg

Irina Shayk sad mellem Lady Gaga og Bradley Cooper under søndagens show. Foto: MEGA

Ifølge en kropsekspert, som The Sun har talt med, var krammet ikke nødvendigvis et bevis på, at Irina Shayk har det komfortabelt i selskab med Lady Gaga.

- Krammene mellem Gaga og Irina så både pinligt og mærkeligt ud, fortæller kropsekspert Judi James til The Sun.

Der er også flere, der har kaldt hele seancen på Oscar-scenen for en "Brangelina". Flere mener altså, at Bradley Cooper og Lady Gaga har gang i en flirt, der er mere end bare venskabelig. Præcis som det var tilfældet, da Angelina Jolie og Brad Pitt smaskforelskede sig i hinanden under indspilningerne til "Mr. & Mrs. Smith" i 2005.

Den flirt endte som bekendt med, at Brad Pitt forlod sin daværende hustru, Jennifer Aniston, til fordel for hans filmflirt, Angelina Jolie.

Sponsoreret indhold