Kendte16. august 2022

Stine Bramsens nye single handler om bolleven: Hudsult blev til kærlighed

Bollevennen blev til en forelskelse, og i dag er Stine Bramsen gift med manden, hun først kun brugte til sex. Det fortæller hun nu, hvor hun også har udgivet en sang om ham
Stine Bramsens nye single giver et indblik i, hvordan hun blev kærester med sin mand.
Stine Bramsens nye single giver et indblik i, hvordan hun blev kærester med sin mand.
 Foto: Thomas Laursen

- I was lonely. Tried to sex it away.

Sådan synger Stine Bramsen blandt andet i omkvædet til sin nyeste single.

Sangerinden, der for nylig har prydet de danske tv-skærme med sin deltagelse i TV 2-programmet "Hvem holder masken?", er ikke bleg for at løfte sløret for de intime detaljer, der ligger bag teksten.

"Sex it away", som nummeret hedder, beskriver nemlig, hvordan relationen til hendes mand, Kasper Adsbøl, begyndte: Som bollevenner.

- Før min mand og jeg blev kærester, der var vi bollevenner i ret lang tid. Han var mit bootycall, når jeg var lidt ensom, afslører Stine Bramsen i en video på TikTok.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Stine Bramsen og Kasper Adsbøl blev gift i 2013. Her er parret fotograferet til filmpremiere.
Stine Bramsen og Kasper Adsbøl blev gift i 2013. Her er parret fotograferet til filmpremiere.
 Foto: Jeppe Michael Jensen

Her fortæller hun, hvordan forholdet, der i begyndelsen først og fremmest bestod af sex, udviklede sig til en forelskelse.

- Pludselig gik det op for mig, at måske var han ikke bare en flugt fra ensomheden. Måske var han kærligheden, forklarer den tidligere frontperson i "Alphabeat".

Siden blev Stine Bramsen kærester med bollevennen, som hun i dag er gift med.

- Det er blandt andet det, min nye single, "Sex it away", handler om.

Lyt til nummeret her:

Og hør Stine Bramsen fortælle om tekstens betydning her:

Sponsoreret indhold