Kendte 3. september 2020

Stine Bramsen fordobler indtjening

Alphabeat-sangeren Stine Bramsen er ved muffen igen efter sin seneste fødsel.
Foto: Mikael Rieck

Stine Bramsen har netop leveret et regnskab med en fremgang så stor, at den kan få mange store virksomheder til at blegne af misundelse.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Alphabeat-forsangerens anpartsselskab Fiftyseven havde sidste år en indtjening på knap 900.000 kr.

Det er næsten en fordobling i forhold til 2018, hvor bruttofortjenesten rendte op i lidt over 472.000 kr.

Dermed er den 33-årige sangerinde og mor til to indtjeningsmæssigt oppe i gear igen efter sin seneste barsel.

Stine Bramsen fødte en dreng i 2017. I forvejen har hun og ægtefællen Kasper Adsbøll sønnen Alfred fra 2014.

Bramsen hævede i løbet 2019 55.000 kr. om måneden i løn. Desuden belønnede hun sig selv med et udbytte på 800.000 kr.

Formuen i Stine Bramsens firma Fiftyseven ApS. var nytårsaften 2,8 mio. kr.

Sponsoreret indhold