Kendte6. august 2020

Stig Elling i chok: Spyttet i hovedet

Rejsekongen Stig Elling blev spyttet i hovedet, da han gik en tur på Frederiksberg
https://imgix.seoghoer.dk/elling3.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

På det ellers nydelige Frederiksberg fik rejsekongen Stig Elling en noget ubehøvlet hilsen.

Under en gåtur på Howitzvej sammen med sin partner Steen Andersen, blev de begge meget overraskede.

- Der kom en mand gående, som spyttede mig i hovedet. Det var en dansk mand, men jeg så ham kun bagfra, siger Stig Elling til SE og HØR.

Derfor har den 73-årige tidligere lokalpolitiker og rejsearrangør heller ikke tænkt sig at melde det noget ubehagelig optrin til politiet.

- Politiet har meget at lave. Jeg vil hellere bare gøre opmærksom på, at den slags personer findes i øjeblikket, siger han.

Til gengæld har han delt historien på sine to facebooksider, hvor han har oplevet massiv støtte.

- Der er flere hundrede, der har skrevet, og det varmer virkelig, siger Stig Elling og opfordrer alle til at passe på, nu hvor smitten af Covid-19 stiger.

Chokeret

Både Stig Elling og manden er i forbavsede over, hvad de har oplevet.

- Vi var begge chokerede. Vi nåede ikke at opfatte det rigtigt, for det gik så stærkt. Lige pludselig spyttede han på mig, og så var han videre, siger Stig Elling og tilføjer, at han aldrig har oplevet nogen lignende.

- Det må være et enkeltstående tilfælde. Jeg har været i medierne i 35 år, og jeg har aldrig været udsat for noget negativt. Folk er positive og venlige, siger han.

Stig Elling begyndte rejsekarrieren allerede som 17-årig, hvor han stiftede Fortunrejser, som havde kontor i forældrenes stue.

Senere hen gik det stærkt, hvor han i løbet af karrieren har været forbi mange rejseselskaber og løbende har været i medierne.

I 2009 blev han af rejsemagasinet Take Off kåret til den mest inflydelsesrige person i den danske rejsebranche.

Sponsoreret indhold