Steven Spielbergs datter i vild afsløring: Jeg vil være pornostjerne

Foto: Matt Baron/Shutterstock

Den 23-årige Mikaela Spielberg har i et eksklusivt interview med den britiske avis The Sun løftet sløret for sine planer om at gå efter en karriere som pornostjerne og stripper. 

Hun fortæller, hvordan hun allerede har optaget flere pornografiske videoer af sig selv, og at hun gerne vil have et job som stripper, så snart hun er blevet certificeret sexarbejder. 

Den nyudklækkede pornostjerne beskriver sig selv som et "seksuelt væsen", og at hun ganske enkelt var blevet træt af ikke at kunne tjene penge og "kapitalisere" på sin krop. 

Tidligere på måneden afslørede hun sin nye karriere på de sociale medier, hvor hun blandt andet delte letpåklædte billeder på Instagram. Profilen er torsdag blevet gjort privat, så billederne ikke længere er tilgængelige for offentligheden. 

I weekenden blev det så forældrenes tur til at høre om de nye karrieplaner, og ifølge Mikaela blev nyheden så godt modtaget, at både Spielberg og moren, Kate Capshaw, støtter datterens valg.

- Min sikkerhed har altid været førsteprioriteten for dem. Jeg gør ikke det her for at såre nogen eller være ondsindet, jeg gør det, fordi jeg vil ære min krop på en måde, der er lukrativ.

Mikaela afviser, at det nye karrierevalg skyldes, at hun er røget ud i problemer. 

- Det her er ikke et 'enden af vejen'- eller 'jeg har rumt bunden'-valg, siger hun til den britiske avis og fortsætter:

- Det her er et positivt, styrkende valg. 

Mikaela blev som baby adopteret af Spielberg og Capshaw, der sammen har syv børn. Dem amerikanske stjerneinstruktør har endnu ikke kommenteret på nyheden. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close