Kendte15. november 2022

Steve Jobs' udtrådte sandaler solgt for vanvidsbeløb

Den ikoniske Apple-grundlæggers slidte sandaler er netop blevet solgt på auktion
Steve Jobs døde i 2011, efter han i flere år havde kæmpet mod kræft i bugspytkirtlen. nbsp;
Steve Jobs døde i 2011, efter han i flere år havde kæmpet mod kræft i bugspytkirtlen.
 Foto: Ryan Anson/AFP/Ritzau Scanpix

Hvor meget ville du give for et par godt brugte sandaler?

I dette tilfælde har der været en person, der har været villig til at give ekstraordinært meget.

At par Birkenstock-sandaler, der tidligere er ejet af Apple-grundlægger Steve Jobs, er netop blevet solgt på auktion.

Og prisen? Den landede på 1.563.255,31 kr.

Det er auktionshuset Julien's Auctions, der har haft sandalerne under hammeren, og de har været meget ærlige om skoenes stand, der betegnes som "godt brugte", men stadig "intakte".

– Sålen af kork og jute har stadig Steve Jobs' fodaftryk, som er blevet formet efter flere års brug, lyder beskrivelsen på auktionshusets hjemmeside.

Disse sandaler er røget til en helt vanvittig pris. 
Disse sandaler er røget til en helt vanvittig pris.
 Foto: Julien's Auctions

Skoene er angiveligt blevet reddet af en af Jobs' tidligere ansatte, som altså kunne se et potentiale i de udtrådte sandaler – og man må da konstatere, at det er godt set!

Sponsoreret indhold