Kendte12. juni 2022

Stephen Fry deler vildt bil-hack: Har levet i uvidenhed i 64 år

Det britiske tv- og skuespilikon er målløs over et bil-hack, som han har delt med sine mange Twitter-følgere
Pilen i bilen
Har du set pilen i bilen? Og ved du, hvad den betyder?
 Foto: Colourbox

Man er aldrig for gammel til at lære noget nyt – det er 64-årige Stephen Fry et levende bevis på.

Den britiske tv-vært og skuespiller har nemlig opdaget et bil-hack, der er så livsomvæltende, at han straks har måtte dele det med sine 12,4 mio. følgere på Twitter.

Stephen Fry
Her ses Stephen Fry på scenen til dronning Elizabeths 70-års jubilæum.
 Foto: MEGA

Som alle andre bilejere verden over holder har nidkært øje med sit brændstofforbrug, og det er i forbindelse med, at han tjekker, hvor meget benzin han har på tanken, at han har gjort sig den helt fænomenale opdagelse.

– Nådada, småkog mig i sveskejuice, og kald mig Lars. Jeg har indtil nu aldrig været klar over, at man kan se, hvilken side benzindækslet sidder i ved at se på den lille pil ved siden af benzin-ikonet. 64 år på planeten indhyllet i uvidenhed. Mit liv er for evigt forandret, tweeter han begejstret om sin nyopdagelse.

Stephen Frys tweet er blevet retweetet intet mindre end 1000 gange, og reaktionerne på hans opdagelse vælter ind.

– Jeg har en universitetsuddannelse, og jeg har ikke lært denne grundlæggende viden, lyder det fra en følger.

– Det mest brugbare, jeg har læst denne måned. Du har skåret min uvidenhed ned til bare 50 år. Tak, lyder det fra en anden.

En følger er dog lidt mere næsvis i kommentarfeltet:

– En som dig med den slags penge burde køre elektrisk bil.

Hvis du er til andre livsomvæltende hacks, som også omhandler trekanter, så skal du læse om dette vilde Toblerone-hack.

Sponsoreret indhold