KendteI går

Stéphanie Surrugue og kæresten stikker af: Ferie i det franske

Stéphanie Surrugue er som bekendt halvt franskmand, og denne sommer søger hun tilbage til rødderne sammen med sin udkårne kollega, Lasse Engelbrecht Jensen.
Stéphanie Surrugue og kæresten Lasse skal til Frankrig denne sommer.
Stéphanie Surrugue og kæresten Lasse skal til Frankrig denne sommer.
 Foto: Lars Laursen

Det bliver bare helt magnific denne sommer for journalisten og korrespondenten Stéphanie Surrugue samt hendes kæreste og kollega, Lasse Engelbrecht Jensen.

Parret skal nyde sammenlagt to uger i det franske og en enkelt i Danmark, men først har den travle vært på årets Melodi Grand Prix lige en rigtig kold ting, hun skal have overstået, før der er dømt varme og afslapning i det franske.

- Jeg er lige blevet omdirigeret til Nuuk, så der flyver jeg til i morgen (lørdag, red) tidlig herfra, fordi den franske præsident Macron besøger Grønland søndag, og så taget vi på sommerferie i Frankrig. Jeg har familie i Sydfrankrig, og de har pool, så det er dejligt, forklarer Stéphanie Surrugue til SE og HØR på folkemødet på Bornholm.

I 2017 flyttede Stéphanie Surrugue til Paris og blev DR's internationale korrespondent med base i Frankrig, og hun taler sproget flydende som datter af den franske cykelrytter Roland Surrugue.

I 2021 vendte hun hjem til Danmark, hvor hun fungerer som international korrespondent, og så mødte hun sin store kærlighed, og det er Lasse der holder journalisten hjemme i Danmark, har korrespondenten tidligere forklaret til SE og HØR.

– Det er jeg alt for forelsket til (at rejse ud igen, red). Når man endelig har mødt en, som man er så forelsket i, så er det det, der har hovedprioriteten. Jeg er sgu forelsket, lød det fra værten, som kender sin Lasse rigtig godt, selv om de kun har været officielle kærester siden 2023.

Parret var nemlig kolleger i syv år, før de faldt for hinanden i kølvandet på Lasses skilsmisse, og i dag arbejder de sammen på podcasten ”Stjerner og striber”.

Sponsoreret indhold