Stéphanie Surrugue flytter til Danmark: Pendlerkæreste

(Foto: Martin Høien)

Hun havde endelig lige fundet lidt l’amour i byernes by, Paris.

Og nu flytter DR-korrespondenten Stéphanie Surrugue til København. Timingen kunne faktisk ikke være dårligere.

– Planen er at pendle. Og så må vi se. Mit liv er jo en logistisk eksamen. Det fortsætter det med at være. Jeg er vant til at rejse meget og frem og tilbage med fly, siger Stéphanie.

Artiklen fortsætter under billedet...

Stéphanie Surrugue, 43, skal snart til at pendle fra København til Paris, hvis hun vil se sin kæreste, Jean. Foto: Martin Høien

I september afslørede hun i et stort interview med SE og HØR, at hun havde mødt en mand i Frankrig, der fik hendes nyhedshjerte til at banke lidt hurtigere.

– Han hedder Jean, men jeg vil gerne holde ham lidt for mig selv. Det er stadigvæk lidt nyt, siger hun nu.

Ikke mødt mor – endnu

Coronakrisen har naturligvis været med til at gøre det lidt sværere at rejse, og Jean er da heller ikke blevet fløjet til Danmark for at møde Surrugues mor.

– Han er ikke blevet introduceret for den nærmeste familie endnu. Men det går glimrende, siger hun.

Forleden afslørede Stéphanie, at hun efter fem år i udlandet nu pakker sine franske sydfrugter og flytter hjem til Danmark. Hun har boet i Washington D.C. og i Paris, men blandt andet coronakrisen har givet hende lyst til at flytte hjem til Danmark igen.

Ikke mindst for at være tættere på sin familie og sine venner.

Artiklen fortsætter under billedet...

Stéphanie Surrugue glæder sig til at komme tættere på sin mor, Lillian, når hun flytter hjem. Foto: Privat/instagram

– Jeg tror også, det er en meget god idé at komme hjem og mærke Danmark igen. Når man har været væk så længe, som jeg har, så tror jeg, det er godt, lyder det.

Men, men, men. Det er måske ikke en helt permanent løsning.

– Jeg vil gerne have en base i Danmark nu. Men det kan sagtens være, jeg gerne vil bo i udlandet igen, siger hun.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close