Kendte17. juni 2023

Stephanie Siguenza Henckel har ingen plan B: Jeg har ingen idé om, hvad jeg gør

”Årgang 0“-darlingen satser på, at der om en måneds tid er gode nyheder
Hør Stephanie Siguenza Henckel fortælle i videoen ovenfor.
 Video: Lars H. Laursen

Kort før jul faldt Stephanie Siguenza Henckels svigermor Annisette om med et hjertestop til TV 2's "De største øjeblikke" – og lige inden jul døde hun efter at have kæmpet for sit liv på hospitalet.

Tragedien vendte selvsagt op og ned på den 23-årige tv-kendis og gemalen Jeffs liv, og midt i sorgen tog Stephanie sit liv op til revision.

Hun besluttede således at droppe ud af lærerstudiet og i stedet søge ind på sygeplejerskeuddannelsen. Og nu er der imidlertid ikke længe til, at Stephanie bliver klogere på, om hun er købt eller solgt.

– Jeg venter svar stadigvæk. Jeg får det først om en måneds tid, fortæller ”Årgang 0 “-stjernen til SE og HØR forud for sommerens store reality-sommerfest arrangeret af Reality Awards.

Stephanie på den røde løber til reality-sommerfest sammen med sin svogers kæreste Line.
Stephanie på den røde løber til reality-sommerfest sammen med sin svogers kæreste Line.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Der er dog ikke noget, der tyder på, at Stephanie satser på en afvisning. I hvert fald har hun ingen plan B:

– Jeg har ingen idé om, hvad jeg gør, hvis jeg ikke kommer ind.

Hør Stephanie Siguenza Henckel fortælle i videoen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold