Stephanie politianmeldte sin far: Han stjal mine penge

Hvordan når man dertil, at man tager fra sine børn?

Det spørgsmål går Stephanie Siguenza, kendt fra “Årgang 0” på TV 2, og bøvler med, for det er lige præcis, hvad hendes far Christian van der Watt har gjort, fortæller hun til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

20-årige Stephanie Siguenza har ingen kontakt med sin far, da hun mener, at han har lænset hendes opsparing. (Foto: Dan Mariegaard)

Mens Stephanie Siguenza læste HF i Slagelse, havde hun et fritidsjob i en Fakta-butik, og pengene gik ind på en konto, som faderen havde adgang til – og vupti blev cirka 60.000 kroner til sølle 500 kroner, lyder beskydningen fra Stephanie, som ikke har haft kontakt med sin far siden 10. oktober 2018.

- Der er ingen kommunikation. Jeg har ikke brug for kontakt til ham. Jeg regner ikke med at få en undskyldning, men det ville da være rart at vide, at han godt ved, at han har fejlet. Jeg kommer sgu ikke kravlende tilbage.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Så hyggeligt havde de det engang.
SE og HØR har forgæves forsøgt at få kommentar fra Christian van der Watt, men til BILLED-BLADET siger han:
- Der er altid to sider af en sag. Denne her beror på misforståelser og sårede følelser. (Foto: Hanne Juul)

Hvordan når min far dertil, hvor han tager fra sit barn? Det kommer jeg nok aldrig til at forstå, men jeg er afklaret med, pengene er væk, siger hun.

Trak anmeldelse tilbage

Efter den påståede kontotømning var “Årgang-0”-stjernen på politistationen for at anmelde sin far, men det trak hun hurtigt tilbage.

- Jeg kunne mærke, at der var andre ting på spil end bare mig og mine penge. Min lillesøster og lillebror boede stadig hos ham på det tidspunkt, og min far er ikke altid lige tilfreds med politiet. Så kom der en betjent ud til ham, så ville det gå galt. Han har været i fængsel før, men jeg har aldrig fået at vide hvorfor, fortæller Stephanie Siguenza, som dog gerne ser, at de kunne genoptage kontakten engang i fremtiden.

Læs meget mere om Stephanie i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close