Stephanie Møller og Kristoffer Sasse Kjul er blevet forældre

LÆS OGSÅ: "Nybyggerne"-par skal være forældre: – Jeg har termin på søndag
Lykken er stor hos Stephanie Møller og Kristoffer Sasse Kjul.
For parret, der er kendt fra boligprogrammet "Nybyggerne" på TV 2, er nemlig blevet forældre for første gang.
Det afslører de i en story på Instagram.
- Vores lille julegave, skriver Stephanie Møller til et billede af den nyfødte datter, som blev født den 19. december.
Parret kunne tidligere på måneden fortælle til HER & NU, at december blev ekstra særlig for dem.
- Jeg har termin på søndag. Så det er helt vildt. Det bliver en ny og vild tid, fortalte Stephanie Møller til mediet.
Den lille pige er Stephanie Møller og Kristoffer Sasse Kjuls første barn.
Parret medvirkede i"Nybyggerne" i efteråret 2020.
Her byggede de på rødt hus i Silkeborg, men de vandt ikke drømmeboligen.
