Kendte4. februar 2022

Stalker til Rebel Wilson: Du er mor til min søn!

Den 41-årige skuespillerinde har de seneste måneder stået model til nogle usædvanlige bemærkninger fra en stalker
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rebel_wilson_3.jpg
 Foto: Instagram

Det er ingen hemmelighed, at de fleste store stjerner i Hollywood oplever fans, der er udover det sædvanlige.

Nogle, noget mere ivrige end andre.

For skuespillerinden Rebel Wilson er det for nylig kommet så vidt, at hun nu har rettens ord for, hun skal have beskyttelse.

Det sker, efter en 39-årig mand i flere måneder har stalket hende og senest har anklaget hende for at være mor til hans 20-årige søn.

Det skriver det amerikanske medie TMZ, der har fået aktindsigt i retsdokumenterne.

Ifølge skuespillerindens advokat, Susan Haber, så skulle den 39-årige mand havde fundet frem til hendes Los Angeles hjem og her efterladt et håndskrevet brev, hvori han skriver, at hun altså er moren til hans søn.

Der skulle angiveligt stå beskrevet i brevet, hvordan Rebel og den ukendte mand mødte hinanden på en natklub tilbage i 2001, hvor de faldt i snak og sidenhen kyssede, mens der videre står ”vi ved begge, hvad der så skete”.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega612602_015.jpg
 Foto: MEGA

Rebel Wilson har haft det svært de seneste måneder, men nu ser det ud til, at der er lys for enden af tunnelen. Foto: MEGA

Rebel selv benægter dog alt og siger, at hun ingen anelse har om, hvem fyren er.

Udover håndskrevne breve, skulle manden også have efterladt flere spøjse gaver til skuespillerinden. Herunder en lille tøjbamse i form af en pingvin, som blev leveret med et lille kort, hvorpå der stod ”love”.

I retsdokumenterne står det beskrevet, hvordan stjernen frygter for sin sikkerhed, hvorfor hun ønsker et midlertidigt polititilhold mod ham.

Det godkendte dommeren i sagen, og den 39-årige skal nu holde sig 100 yards, hvilket svarer til omkring 92 meter fra hende, og han må desuden heller ikke forsøge at skabe kontakt til hende på anden vis.

Sponsoreret indhold