Kendte5. november 2023

Stærk som en Oxe: Jacob Lohmann i sit livs form

I en alder af 49 år har skuespilleren sjældent følt sig så fit. Nu springer han pludselig rundt med sine børn
Under forberedelserne til ”Oxen” kom 49-årige Jacob Lohmann i sit livs form.
Under forberedelserne til ”Oxen” kom 49-årige Jacob Lohmann i sit livs form: – Jeg skulle presse mig selv derud, hvor det var så hårdt, at opkastet står lige i mundvigen, når man er færdig med det, siger skuespilleren, som spiller en jægersoldat i serien.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Jacob Lohmann ser farlig ud

Opkasten sad lige i mundvigen, da Jacob Lohmann blev trænet til rollen som jægersoldaten Niels Oxen i TV2’s nye serie med samme navn.

– Jeg har trænet sammen med tre soldater, hvor den ene er tidligere chef for soldaters fysiske uddannelse, afslører 44-årige Lohmann over for SE og HØR.

Kommandoerne og kvalmen har dog sendt skuespilleren i sit livs bedste form – og han blev da heller ikke trænet af en hr. Hvem som helst.

– Han bliver populært kaldt ”Smerte-Madsen” – han hedder Erik Madsen – og har sådan en vidunderlig ”blottet-for-bullshit-disciplin”, når han træner, siger Lohmann.

Privaten deler skuespilleren med Louise Hauberg Lohmann, 44.
Privaten deler skuespilleren med Louise Hauberg Lohmann, 44. Sammen har de to børn på to og fire år. Jacob lod familien blive hjemme i Veksø under optagelserne, som foregik i hele Danmark: – Hvis vi tog udenlands, og jeg var nødt til at tage væk henover weekender, så ville jeg overveje at tage familien med. Særligt, når jeg har så små børn, siger han.
 Foto: Birger Storm

– Træningen er uden medlidenhed og store fagter med armene.

– Det er bare stille og roligt vanvittig fysisk hård træning, som får dig til at bløde ud af munden, griner skuespilleren, som i dag er blevet gode venner med ”Smerte-Madsen”.

Lego med Lohmann

Træningen var enormt effektiv, og fik Lohmann til at ligne den højt dekorerede soldat, han skulle spille.

– Jeg er ikke 25 år mere, så der skal mere til at trække den gamle krop i gang.

– Men jeg er kommet i en form, som jeg aldrig har været i før, siger Jacob Lohmann.

Når Jacob skal slappe af, tyr han til kurbade.
Når Jacob skal slappe af, tyr han til kurbade: – Jeg kan godt lide wellness, spabade, sauna og saunagus, erkender Jacob, som gerne finder den slags, når han rejser rundt med sit job og får en ledig stund mellem optagelserne.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Samtidig har det gjort hans privatliv nemmere.

– Når man har trænet i næsten trekvart år, så er der noget grundform, som bliver opbygget og bliver hængende i lang tid.

– Det gør det nemmere at komme ud af sengen om morgenen, fortæller Jacob.

Han er gift med Louise Hauberg Lohmann – og sammen har de Carl på fire og Ida på et år.

– Jeg kan vælte rundt på gulvet og bygge Lego og togbaner med mine børn.

– Det med at far er træt og ikke lige kan, forsvinder, når man er i god form – og det er dejligt, erkender Lohmann.

Mareridt og velsignelse

Den sympatiske skuespiller nyder rollen som far, selv om det også sætter ham på prøve.

– Det er bare vidunderligt og pissehårdt! Det er behovsdækning og tilsidesættelse af egne behov, siger han.

– Det er en tilvænning i at blive afbrudt i dine egne tanker. Før jeg fik børn, kunne jeg sidde og grave mig alt for langt ned i mine tanker.

Så det med at blive afbrudt i sine tanker hele tiden er et mareridt og en velsignelse på samme tid, fortæller skuespilleren.

Familien bor i Veksø på Sjælland på en nedlagt frugtplantage. Her flyttede de ind for fem år siden. Inden da havde de boet i hovedstaden.

– Det var vores eget behov at flytte på landet, men det gør bestemt ikke noget, at vores børn skal vokse op dér.

– De bliver sikkert sindssyge, når de bliver 15 år, og vi skal køre dem til alting, men det tager vi til den tid, siger den rolige far.

På deres landejendom er der da også god plads til, at Jacob kan holde formen ved lige.

– Jeg har rekvireret mit eget træningscenter derhjemme.

– Jeg har købt en rack med en stang og nogle skiver, og det er rigtig fedt. Jeg bruger det flittigt, men knap så flittigt, som da vi indspillede ”Oxen”, erkender Jacob Lohmann.

Sponsoreret indhold