Kendte21. maj 2019

Stadil stopper i "Løvens Hule"

Storinvestoreren Christian Stadil stopper i "Løven Hule"
https://imgix.seoghoer.dk/christian_stadil.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Christian Stadil trækker stikket.

Den 47-årige rigmand har valgt at melde fra til en ny omgang "Løvens Hule", som han ellers har været med i fra programmets begyndelse.

Det skriver Christian Stadil på sin Instagram.

Iværksætteren takker Danmarks Radio for nogle gode år i det populære program.

"Tusind tak til dr1tv for at hente formatet til Danmark, stærkt set!, samt for at ville have mig med på holdet," skriver iværksætteren.

Christian Stadil har ikke ligget på den lade side, når det kommer til investeringerne, men den driftige forretningsmand er dog gladest for sine medinvestorer, som han har arbejdet sammen med i programmet.

"Det bedste der er kommet ud af min deltagelse i Løvens Hule, at jeg har fået 7 dejlige og gode venner, men også 7 nye forretningspartnere, da vi jo i dag er co-investorer i en længere række selskaber sammen og derfor ses og arbejder sammen løbende," skriver Hummel-bossen.

Christian Stadil afslører ligeledes i opslaget, at der er en ny løve, der står på spring til overtage.

Stadil fortæller dog ikke, hvem den nye løve er.

"Sidst, så kan I godt glæde jer til den nye Løve; en mere end værdig overtager af min stol, en person som jeg tidligere har arbejdet sammen med og som er helt kanon. Glæd jer!! Alt det bedste, god energi og tak for jeres øjne og ører." slutter Christian Stadil.

Christian Stadil ejer Thornico sammen med sin far Thor Stadil.

Se opslaget nedenunder:

Sponsoreret indhold