Stadil gav sønnerne en pjækkedag: Mødte idolerne
Det er ikke hverdagskost, at Christian Stadil giver sine drenge Winston og Hamilton lov til at pjække fra skole.
Men da landsholdsstjernerne Joakim Mæhle, Jonas Wind og Joachim Andersen skulle vise Hummels nye trøjedesign frem mandag formiddag, så blev der gjort en undtagelse:

- Det betyder meget (at have dem med, red.). De elsker fodbold. Det er jo også meget sjovt at være med far eller mor på arbejde. Jeg tror, at børn har godt af de her oplevelser, forklarede Hummel-ejeren til SE og HØR.
Christian Stadil afslørede dog også, at forudsætningen for at droppe skolen var, at der i stedet blev læst op på lektierne fra morgenstunden. Noget som sønnerne (næsten) overholdt.
Om trøjernes design fortalte den entreprenante forretningmand, at de - ud over at hylde foreningslivet - også gerne skulle generere noget salg. Blandt andet derfor, har man valgt en model med og uden krave.
Du kan se trøjerne og hele interviewet med Christian Stadil øverst i artiklen.
Christian Stadil og hustruen Alice er forældre til fire. Udover de to ældste sønner Hamilton og Winston, har de også datteren Harper og yngstemanden Archibald.