Kendte1. september 2023

Stående applaus til ”Bastarden” i Venedig: - Det er så vanvittigt

Nikolaj Arcel er rørt over modtagelsen af hans allerede ganske roste film ”Bastarden” med blandt andre Mads Mikkelsen i hovedrollen
Fredag aften er der premiere på filmen "Bastarden" med den internationale titel "The Promised Land" på filmfestivalen i Venedig. 
Fredag aften er der premiere på filmen "Bastarden" med den internationale titel "The Promised Land" på filmfestivalen i Venedig.
 Foto: Ritzau Scanpix

Filminstruktøren Nikolaj Arcel blev rørt, da hans film "Bastarden" fredag aften blev vist på filmfestivalen Venedig International Film Festival.

Der var tale om filmens verdenspremiere.

- Det var så vanvittigt. Jeg er stadig helt høj. Da filmen sluttede, rejste hele salen sig op og klappede, i hvad der føles som for evigt. Jeg begyndte nærmest at tude, må jeg indrømme, siger han til Ritzau.

Danish director Nikolaj Martin Arcel poses during the photocall of the movie "Bastarden (The Promised Land)" presented in competion at the 80th Venice Film Festivalon September 1, 2023 at Venice Lido. (Photo by GABRIEL BOUYS / AFP)
Den danske instruktør, Nikolaj Arcel, er blæst bagover over modtagelsen af hans film på den prestigefyldte filmfestival.
 Foto: Ritzau Scanpix

Nikolaj Arcel fastslår, at han aldrig har oplevet noget lignende.

- Jeg kunne mærke, at der var mange, der blev rørte. Det føltes som om, at de var grebet af den og vilde med den. Det er klart, når de rejser sig op på den måde og klapper - så viser de, at de godt kan lide den.

"Bastarden" er den første danske spillefilm i 33 år, som er udtaget til hovedkonkurrencen på filmfestivalen i Venedig.

Sponsoreret indhold