Kendte31. marts 2021

SPOT Festival udskydes med tre måneder

Festivalen vil gå langt for, at de ikke igen må aflyse det hele
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190508-103526-2-1920x1280we.jpg
 Foto: Flemming Bo Jensen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Den aarhusianske festival SPOT Festival 2021 udsættes med tre måneder.

Det melder festivalen ud i en pressemeddelelse.

De nye datoer for afvikling af festivalen er 16. og 17. september.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Musikfestivalen, der danner scene for mange nye skud på stammen, vil nemlig gøre alt for, at de ikke bliver nødt til at aflyse igen i år.

- SPOTs kulturpolitiske formål er ikke alene at samle publikum om musikken, men også at give de nye danske sangskrivere og musikere et fagligt mødested og en promotion-platform, der kan booste deres karrierer både nationalt og internationalt, lyder det fra SPOT Festivals leder, Gunnar K. Madsen i meddelelsen.

- Den nye danske musik, vores store musikinteresserede publikum og vores internationale gæster fortjener ikke at blive sprunget over endnu en gang, fortsætter han.

Festivalen skulle oprindeligt være løbet af stablen 17.-19. juni.

Sponsoreret indhold