Sportsstjernes datter sigtet for børnemishandling

Alexandra Eckersley, der er datter til den kendte baseballstjerne og multimillionær Dennis Eckersley, er blevet anholdt og sigtet for børnemishandling.
Det blev hun tirsdag, efter hun mandag efterlod sin nyfødte baby udenfor i en bil i frostgrader i New Hampshire.
Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt TMZ og New York Post.
Ifølge medierne nåede den for tidligt fødte baby at være i den iskolde bil i mere end time, før den blev opdaget.
26-årige Alexandra Eckersley blev adopteret som barn af baseballstjernen Dennis Eckersley, der siden sit karrierestop har arbejdet som tv-kommentator.
Datteren har en lang historie med misbrug og psyskisk sygdom, og hun har de seneste år boet på gaden uden at have kontakt med sine forældre.
Hendes nyfødte baby kom til verden næsten tre måneder før tid, da Alexandra Eckersley fødte drengen i et telt i en skov forleden.
Kendisdatteren ringede selv til politiet efterfølgende, men da betjente kom ud til hende, nægtede hun at fortælle dem, hvor hun havde gjort af babyen.
Derfor tog det myndighederne 73 minutter at finde babyen på en dag, hvor det var -15 grader udenfor.
Heldigvis var babyen stadig i live, da den blev fundet, men den havde dog vejrtrækningsproblemer og måtte få førstehjælp på stedet.
Både babyen og Alexandra Eckersley er nu indlagt på hospitalet efter den for tidlige fødsel.
Ifølge retsdokumenterne i sagen, har Alexandra Eckersley indrømmet, at hun tog stoffer op til få dage før fødslen.
Retsdokumenterne afslører også, at hendes mor og kendte baseball-far i årevis har forsøgt at tilbyde hende hjælp til afvænning, men at Alexandra Eckersley har nægtet og i 2017 selv valgte at leve sit liv på gaden, selvom hendes far er multimillionær.
Dennis Eckersley kom i Hall of Fame i 2014 efter en 24 år lang karriere hos storhold såsom Boston Red Sox og Oakland A's.
Han har ikke kommenteret datterens anholdelse.