Kendte21. august 2019

Sportsstjerne færdig med slik og porno

Lamar Odom dropper de to laster for at fokusere på at vende tilbage som professionel basketballspiller
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega431684_001.jpg
 Foto: MEGA

Han vandt NBA-mesterskabet i 2009 og 2010, og nu drømmer 39-årige Lamar Odom om at vende tilbage til professionen som basketballstjerne.

Sportsmanden, der fylder 40 år i november, går benhårdt efter at få sit ønske opfyldt, og det betyder blandt andet, at den tidligere sexafhængige må lægge nogle laster på hylden for at kunne koncentrere sig 100 procent om at nå målet, efter han blev droppet fra Ice Cubes basketliga, BIG3, i sidste måned.

Det fortæller Lamar Odom til TMZ, der har spurgt stjernen, hvad der er no go i kampen om at komme tilbage i form:

- Slik og porno. Jeg prøver at blive bedre.

Basketballstjernen har været meget åben om sin sexafhængighed og beskriver i sin bog, "Darkness to Light", at han har haft sex med flere end 2.000 kvinder. Han fortæller også, at sex for det meste ledte til stoffer, og Lamar Odom tog i slutningen af 2015 en overdosis på et bordel, som ledte til en indlæggelse.

Nu har han ikke set porno i en måned, siger han.

Slikket er også en stor ting at lægge på hylden for sportsmanden. Der har således været historier om, at han spiste det til morgenmad, inden han skulle på banen, og at han vågnede om natten, fordi han trængte til at stille sukkertrangen.

Slikafhængigheden gav ham kælenavnet "The candy man", men nu er det altså slut med de søde sager for Lamar Odoms vedkommende.

Sponsoreret indhold