Kendte 14. marts

Sportslegende gift med Playboymodel

Den tidligere Formel 1-racerkører Jenson Button er blevet gift med Playboymodellen Brittny Ward
Instagram

Jenson Button og sin forlovede Brittny Ward har i denne weekend sagt ja til hinanden.

Både vielsen og festen foregik i skønne omgivelser i Palm Beach, Florida.

Begge stjerner har på deres Instagram-profiler lagt videoer og billeder op fra deres store dag i deres “stories”, og der ikke blevet sparet på noget som helst!

Artiklen fortsætter under billedet…

De sagde ja!
Foto: Instagram.

Brudevals, bryllupskage og champagne i lange baner var selvfølgelig en del af weekendens bryllup mellem de to kendisser.

Artiklen fortsætter under billedet…

Gæsterne har i stor stil postet billeder og videoer fra parrets store dag.
Foto: Instagram.

Humøret var højt og gæstelisten indeholdt flere prominente navne. Blandt andet skuespillerinden Renée Zellweger og hendes mand tv-værten Ant Antstead var med til festen.

Sammen har 42-årige Jenson Button og 31-årige Brittny Ward en søn på to og en datter på et år. Faktisk var det meningen, at brylluppet allerede skulle have fundet sted i 2019.

Men grundet den uventede ankomst af parrets to børn – og ikke mindst corona, så blev den store dag udskudt.

I denne weekend var det så muligt, og de kunne endelig sige ja til hinanden.

Derfor er de to nu officielt hr. og fru Button.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er ikke første gang, at Jenson Button er blevet gift. Det blev han nemlig også tilbage i 2014, hvor han sagde ja til den japanske model Jessica Michibata.

Det ægteskab holdt dog ikke længe, og allerede i 2015 var det forhold et overstået kapitel.

Jenson Button var aktiv racerkører fra 2000-2017, og i 2009 vandt han sit første og eneste verdensmesterskab i Formel 1.

 

Sponsoreret indhold