Kendte19. juli 2021

Spice Girl-Emma Bunton hemmeligt gift: Den perfekte dag

Den 45-årige sangerinde kunne i torsdags endelig kalde sig sin mands hustru, efter at have dannet par i 23 år
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Torsdag den 15. juli 2021 bliver en dag, som den 45-årige tidligere Spice Girl-sangerinde sent vil glemme. Her kunne hun nemlig endelig sige ”ja” til sin forlovede, 42-årige Jade Jones.

Det kunne Bunton dele med sine mere end 1 million følgere på Instagram.

- Mr and Mrs Jones!, skrev hun til det første billede af dem som mand og kone, efterfulgt af fire røde hjerter.

Artiklen fortsætter under opslagene

Billedet, der viser parret lidenskabeligt læne sig op ad hinanden, har allerede fået knap 250.000 likes og flere lykønskninger, heriblandt fra Spice Girl-medsangerinderne Victoria Beckham, Mel B, Geri Horner og Melanie C.

"Verdens længste forlovelse"

Og en stor dag må det siges at være. Bunton og manden har nemlig dannet par de sidste 23 år, mens de har været forlovet de seneste 10.

Noget hun også selv kunne sætte ord på i sin seneste udsendelse af radioprogrammet ”Heart radio show”.

- Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for alle de fantastiske beskeder og lykønskninger. For ja! Jeg gjorde det! Endelig kunne jeg gå ned ad kirkegulvet og blive gift med min mand, siger hun og fortsætter:

- Det har været længe undervejs… 23 år for at være helt præcis, men vi havde den helt perfekte dag, og vi kunne ikke tage øjnene fra hinanden, det var meget romantisk, lyder det fra den nygifte sangerinde.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega365245_065_1.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

Parret begyndte at date tilbage i 1998, og i 2006 faldt Jones på knæ for Bunton, der straks sagde ja. Siden skete der dog ikke mere med bryllupsforberedelserne.

I 2019 udtalte hun dog, at det var ”verdens længste forlovelse”, men at det ville ske en dag, og ”at børnene skal være med”.

Udover at holde ceremonien hemmelig for offentligheden, så var det heller ikke mange af parrets omkreds, der fik lov til at være med til den store dag.

Ifølge the Sun, så var det kun parrets mødre, deres to børn, Beau på 13 og tate på to, og et par af deres nære venner som vidner, der var til stede under brylluppet.

- Emma og Jade ønskede at fejre dagen med en håndfuld mennesker. De holdt det hele hemmeligt for alle, men de ville gerne have, at deres børn var med. Beau var sin fars forlover, og det var så sødt, lyder det fra en kilde tæt på parret til det britiske medie.

Sponsoreret indhold