Annonce
Kendte10 timer siden

Soulsangeren D'Angelos søn taler ud efter dobbelt tragedie: - Bed for mig

Faderen døde tirsdag efter hemmelig kræftsygdom - dermed har sønnen Michael på få måneder mistet både sin far og sin mor
D’Angelo ses her på scenen i sine velmagtsdage.
D’Angelo ses her på scenen i sine velmagtsdage.
 Foto: Imago/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Død efter kræftsygdom

Soulikonet D’Angelo - der blev født som Michael Eugene Archer - er død, 51 år gammel.

Det skete efter længere tids kræftsygdom, bekræftede familien tirsdag.

Men nu bryder sangerens søn, Michael Archer II, tavsheden efter et år præget af flere tab.

Dødsfaldet sker nemlig blot syv måneder efter, at Michael også mistede sin mor, sangerinden Angie Stone, som omkom i en trafikulykke i Alabama.

- Det har været et meget hårdt og trist år for mig, siger han til PEOPLE.

- Jeg er taknemmelig for jeres tanker og bønner i denne svære tid. Jeg beder jer fortsætte med at have mig i jeres tanker. Det bliver ikke nemt, men én ting, begge mine forældre har lært mig, er at være stærk, og det har jeg tænkt mig at være.

Annonce

D’Angelo døde tirsdag i New York efter flere måneders intensiv behandling.

Ifølge TMZ holdt han sin kamp mod kræft i bugspytkirtlen skjult for offentligheden, men var til sidst i hospice i to uger.

Han slog igennem i 1995 med albummet "Brown Sugar" og blev hurtigt et fænomen, der samarbejdede med kunstnere som Jay-Z, Snoop Dogg og Q-Tip.

Han høstede også fire Grammy-priser.

Annonce

Sponsoreret indhold