Kendte3. april 2020

Soul-ikonet Bill Withers er død

Den legendariske soulsanger og sangskriver Bill Withers er død i en alder af 81
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/billwithers.jpg
 Foto: MEGA

Den amerikanske soulsanger og indflydelsesrige sangskriver 81-årige Bill Withers er død.

Det oplyser familien ifølge blandt andre The Guardian.

Withers står bag nogle af de største soulsange som eksempelvis "Ain't No Sunshine", "Just the Two of Us", "Lean on Me" og "Lovely Day".

"Vi er knuste over tabet af vores elskede, hengivne mand og far. En mand med et hjerte der var drevet af at forbinde hele verden med sin poesi og musik, som talte ærligt til mennesker. I denne svære tid håber vi, at hans musik kan bringe tryghed og glæde, mens fans overalt holder om deres kære," skriver familien blandt andet i udtalelsen.

Bill Withers måske største hit "Ain't no Sunshine" udgivet i 1971, er siden blevet til en af verdens mest berømte sange om ulykkelig kærlighed. Mens "Lean on Me", hans første topplacering på Billboarden i USA i 1972, er blev fremført ved både Barack Obamas og Bill Clintons præsident-indsættelser.

Også under den igangværende coronakrise har sangen haft en rolle. Flere steder i verden er den blevet sunget fra balkoner eller af skolebørn for at udvise støtte og sammenhold i en svær tid.

Den siddende præsident Donald Trumps datter Ivanka sagde om sangen på Twitter:

"Der er intet bedre tidspunkt til at reflektere over hans ord, end nu hvor vi skal støtte os op af hinanden."

Bill Withers, der trak sig mere eller mindre tilbage fra offentligheden i midten af 80'erne, døde som følge af hjerteproblemer.

Sponsoreret indhold