Kendte26. maj 2024

Sophia Bush svarer på forlovelsesrygterne

Er de eller er de ikke? Efter en romantisk tur til Paris er fans helt sikre på at "One Tree Hill"-stjernen Sophia Bush er blevet forlovet med sin fodboldspiller
Sophia Bush (th.) danner par med den tidligere fodboldspiller Ashlyn Harris (tv.).
Sophia Bush (th.) danner par med den tidligere fodboldspiller Ashlyn Harris (tv.).
 Foto: Drew Angerer/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Romancen blomstrer: Sophia Bush og fodboldspiller Ashlyn Harris er smaskforelsede

Den 41-årige Sophia Bush sætter tingene på plads.

Fans var nemlig ganske overbeviste om, at den amerikanske skuespiller snart skal giftes på ny, efter hun og kæresten, den tidligere fodboldspiller Ashlyn Harris, har været en tur i Paris.

På et billede, som Bush har delt på sine sociale medier, ses hun med armen proppet ind bag kærestens jakke, og det har naturligvis resulteret i rygter om, at hun må skjule en ring.

- Jeg hører, at internettet er ustyrligt, skriver hun.

Det er dette billede, der fik Bush-følgere til at spekulere i en forlovelse.
Det er dette billede, der fik Bush-følgere til at spekulere i en forlovelse.
 Foto: Instagram/sophiabush

- Jeg har ingen "nyheder" til jer. Men ville I ikke også putte jeres hænder ind i hendes jakke, hvis I kunne??

- Jeg håber, at TikTok kan slappe af nu, slutter hun, og så fik vi da det på plads.

Kendisparret dukkede først op på de sociale medier, efter fodboldspilleren Selenia Lacchelli delte en række billeder, hvor de begge var med.

Sophia Bush har tidligere været gift med skuespillerkollegaen Chad Michael Murray, som hun spillede overfor i "One Tree Hill". De blev kærester i 2003 og gift to år senere.

Sponsoreret indhold