Kendte21. juli 2023 (opd. 21. juli 2023)

Sonny Fredie Pedersen medvirker i stor amerikansk film med Jamie Foxx

Den danske entertainer Sonny Fredie Pedersen vil være at finde i rulleteksterne i ny stor film
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sonny Fredie Pedersen var sidste år dommer i den danske udgave af "Vild med dans". Video: Kaspar Wenstrup
  Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Sonny Fredie Pedersen skal giftes

Fredag er der verdenspremiere på filmen "They Cloned Tyrone", som tæller store stjerner såsom Jamie Foxx og John Boyega.

Men i rulleteksterne optræder der også et kendt dansk navn.

For "Vild med dans"-dommeren Sonny Fredie Pedersen har nemlig haft en lille finger med i tilblivelsen af den nye film.

Han har nemlig lagt vokal til en sang, der optræder i en scene i filmen og på filmens soundtrack.

Til SE og HØR fortæller Sonny Fredie Pedersen, at det var ret tilfældigt, han endte med at lægge vokal på sangen.

Det skete nemlig en dag, han selv sad i studiet med sin musikmakker Tommy Parker for at arbejde på sit eget projekt.

- Så sagde han, at vi lige skulle over og lave noget arbejde til den her film. Instruktøren af filmen, Juel Taylor, var selv tilstedet i studiet. Han viste en scene, hvor han sagde "her mangler der musik".

- Efter at have set billedmaterialet og lidt snak omkring, at det skulle lyde som et 70'er radiohit, der spiller i baggrunden, så fandt musikken rimeligt hurtigt sig selv - og vi indspillede vokaler den samme dag, lyder forklaringen.

Selvom indspilningen ikke var planlagt, så er den danske entertainer meget glad for, at muligheden bød sig.

- Det var en rigtig fin og intim oplevelse, super taknemmelig for den, fortæller han.

- Mange gange kommer de sjoveste ting ud af situationer, som man ikke lige har planlagt.

Sonny Fredie Pedersen bor sammen med sin med sin forlovede, Nika Kljun, på deres ranch i Los Angeles.

Sponsoreret indhold