Kendte6. november 2023

Sonia Kruger svarer på rygter: – Nej, jeg er IKKE gravid!

Den australske tv-vært Sonia Kruger sætter nu ord på de graviditetsrygter, der har sværmet, siden der forleden dukkede billeder op af hendes ”gravide mave”
Mange spekulerede i, om Sonia Kruger var gravid, efter der i sidste måned dukkede nogle særlige billeder op.  
Mange spekulerede i, om Sonia Kruger var gravid, efter der i sidste måned dukkede nogle særlige billeder op.
 Foto: MEGA

Iført hvid kjole og høje hæle satte den australske tv-vært Sonia Kruger i sidste måned gang i rygterne.

Mange var nemlig ikke sene til at spekulere i, om tv-værten – trods en alder på 58 – var blevet gravid. I hvert fald mente flere, at hendes topmave indikerede, at hun kunne bære rundt på en sød hemmelighed.

Nu afkræfter tv-værten dog selv rygterne. Det skete for kort tid siden, da Sonia Kruger gæstede radioprogrammet KIIS FM’s Kyle and Jackie O Show.

Det skriver News.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-06/skaermbillede-2023-11-06-kl.-08.54.36.png
Det var dette billede, der fik flere til at konkludere, at 58-årige Sonia Kruger var gravid.
 Foto: MEDIA-MODE.COM

– Det var så mærkeligt, jeg fik endda et chok, da jeg så de billeder. Enten har jeg haft glutenallergi, eller også er billederne blevet pillet ned, fortalte hun i radioen.

– Jeg kan bekræfte, at jeg ikke er gravid. Måske skulle jeg stoppe med at spise brød.

Den 58-årige tv-vært er mor til datteren Maggie, som hun har med sin mand gennem adskillige år, Craig McPherson.

Parret fik datteren i 2015 efter et langt forløb med fertilitetsbehandling.

Sponsoreret indhold