Kendte26. maj 2020

Som snydt ud af næsen: Beyoncés mor deler sjældent babybillede

Selvom der er 28 år mellem mor og datter, så ligner Tina og Beyoncé tvillinger på de to babybilleder, der netop er blevet delt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Skulle nogen nogensinde have været i tvivl, så fik Tina Knowles, 66, vist lige slået fast med syvtommersøm, at hun er stolt mor til verdensstjernen Beyoncé.

Tina har haft klippeværktøjet fremme og delte lørdag et to fotografier side om side - ét af hende selv som spæd, og ét af Beyoncé.

Og der er ikke noget at tage fejl af. De to små bedårende piger ligner hinanden helt og aldeles på en prik.

"Hun har stjålet hele dit ansigt," skriver en af Tina Knowles mange følgere, mens en anden tilføjer:

"Tina, du har nogle mægtige gener."

38-årige Beyoncé Knowles Carter har gennem hele sin karriere været påpasselig med deling af private billeder. Faktisk har hun et helt hold af ansatte, der skal sikre, at kun planlagt indhold rammer hendes sociale medier, så mon ikke mor Tina har stemt delingen af babybillederne af med Queen Bey?

https://imgix.seoghoer.dk/mega632837_069.jpg
 Foto: MEGA

Familien er samlet på en yacht i Florida i 2019 - Tina Knowles, Beyonce og Jay-Z . Foto: Mega

"Hvem er hvem? Jeg ville have gjort hendes billede sort/hvid, men jeg ved ikke, hvordan man gør," skriver moderen - lidt boomer har man da lov at være.

Tina Knowles, som har døtrene Solange og Beyoncé, her ellers på det seneste kastet sig ud i TikTok-danse og efterfølgende uskyldige beklagelser for sin optræden.

https://imgix.seoghoer.dk/mega115073_010.jpg
 Foto: MEGA

Tina og Beyonce i 2017 med sangerindes nyfødte tvillinger, Sir og Rumi. Foto: Mega

"Haaa, ja jeg ved, de (døtrene red.) ikke har fået deres danseevner fra mig. De har nok fået det fra deres far. Men det er vel okay stadig at danse," skriver hun under et opslag den 5. maj, hvor hun fyrer den af til Beyoncés remix af det virale hit "Savage".

Måske er de små søde fotos af de kyse-klædte babyer en tak fra Tina, efter Beyoncé på mors dag delte en bedårende hyldest.

"Jeg er taknemmelig for hvert eneste sekund med dig," skrev hun blandt andet.

Sponsoreret indhold