Som en One Direction-koncert: Denne vase lagde hjemmeside ned

En vase fra Kähler lagde mandag nettet ned - nærmest som når billetter til One Direction-koncerter sættes til salg

En vase fra Kähler lagde mandag nettet ned - nærmest som når billetter til One Direction-koncerter sættes til salg

Fotos: AOP



Det er ikke kun de fem popdrenge i One Direction, der kan lægge en hjemmeside ned, når billetter til drengenes koncerter sættes til salg.

Også den stribede jubilæumsvase fra Kähler kan få den virtuelle verden til at bryde sammen. Det måtte isenkræmmerkæden Imerco sande, da omkring 16.000 kunder forsøgte at få fingre i Omaggio-vasen mandag.

For Imercos hjemmeside kunne ikke håndtere pres fra vase-vilde danskere, og hjemmesiden brød sammen - til stor frustration hos utallige danskere, som herefter rasede ud på Imercos Facebook-side, skriver tv2.dk.

Her skrev Marianne Bonne for eksempel:



Her er vasen, som tusindvis af danskere vil have fingre i: Kähler Omaggio Jubilæumsvase (Foto: AOP)


- Vor herre bevares. Det har på intet tidspunkt været muligt at lægge varerne i kurv. Tror I har holdt os alle for nar hele dagen, mens Carina Lyngholm Rasmussen skrev:

- HOLD KÆFT HVOR ER DET FOR DÅRLIGT! Har siddet her siden kl. 09 i morges!!!!!! (Som så mange andre)!!!! Vi kan da ikke gøre for, at jeres "Læg i Kurv"-knap ikke har virket!!!!!!!!!!

Vase-vanviddet er i den grad kommet bag på Imerco, fortæller kommunikationschefen til tv2.dk:

- Vi er blevet væltet af efterspørgslen i dag. Det her er isenkrambranchens svar på en One Direction-koncert. Vi har hele tiden gjort opmærksom på, at der var et begrænset antal vaser, og vi har løbende holdt vores kunder orienteret. Men det er kommet bag på os, at der var så stor interesse for vasen. Havde vi forudset at der ville komme det hype, havde vi nok ikke lagt den ud i vores webshop. Men det er jo set i bagklogskabens lys, siger Lotte W. Præstgaard, marketings- og kommunikationschef i Imerco, til tv2.dk.

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close