Solgt på en uge: Jarl Friis-Mikkelsen og konen sælger huset for svimlende millionbeløb

LÆS OGSÅ: Jarl Friis-Mikkelsen forhøjer prisen på sit hus med flere millioner
I 2019 satte hele Danmarks tv-lus Jarl Friis-Mikkelsen sit og konen Susanne Pehrsson Friis-Mikkelsens hus i Gentofte til salg for 13,2 millioner kroner.
Dengang var der ingen, der gad kaste penge efter det 193 kvadratmeter store hus, men tiderne har ændret sig siden.
For efter bare en uge på markedet har parret solgt deres Gentofte-villa for intet mindre end 16.125.000 kroner.
Det viser et opslag i tinglysningen, ligesom Jarl Friis-Mikkelsen bekræfter salget over for SE og HØR.
- Det blev solgt efter bare en uge, fortæller han.
Den 73-årige vært, skuespiller og svigerfar til Casper Christensen har kaldt hjemmet sit i de seneste 30 år, og da SE og HØR spørger, hvad der nu skal ske med boligsituationen, er han en mand af få ord.
- Vi står midt i mange ting lige nu, og jeg kan ikke fortælle noget, siger han.
I 1995 blev Jarlen ejer af huset, og dengang gav han 1.947.460 kroner for det.
Siden har huset dannet rammerne for Jarlens familieliv med Susanne, som han blev gift med i 2010.
De har fået to piger, Liva og Ella, som er vokset op i villaen, og som er med til at holde ham kørende.