Kendte8. december 2020

Solbakken får stor bøde for at bryde coronaregler

Den tidligere FCK-træner bræd karantænereglerne, da han rejste til hjemlandet fra København
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/solbakken.jpg
 Foto: MEGA

Den tidligere FCK-træner Ståle Solbakken har fået en bøde på 20.000 norske kroner svarende til omkring 14.000 danske kroner for at bryde karantænereglerne i Norge.

Det skriver dagbladet.no.

Søndag eftermiddag var den nu norske landstræner på Briskeby Stadion i byen Hamar i Norge, hvor han overværede kampen mellem HamKam og Lillestrøm.

Men på det tidspunkt burde Ståle Solbakken stadig have været i karantæne efter sit ophold i København. Derfor har han fået en bøde fra det norske politi.

Karantænen i Norge er på 10 dage, når man har været i et "rødt land", som Danmark er betegnet som i Norge.

Da Solbakken var på Briskeby Stadion havde han kun været i karantæne i ni dage.

Mandag skrev Ståle Solbakken en sms til Dagbladet, hvor han beklager, at han brød karantænen.

"Ved nærmere optælling er det nok rigtigt. Jeg ankom lørdag formiddag og troede, det var fredag... Det beklager jeg," lyder det i sms'en.

Sponsoreret indhold