Kendte6 timer siden (opd. 6 timer siden)

Sofie Torps vilde Smukfest med Ghita Nørby: – Det var så vildt

Skuespilleren har været på Smukfest siden hun var 12 år, og det har betydet, at hun har oplevet lidt af hvert. Den bedste oplevelse fandt dog sted i 2018, hvor hun hyggede sig gevaldigt med Ghita Nørby
Efter arbejdet på Udsigten valgte Sofie Torp at skifte den pæne kjole ud med lidt mere festivaloptimalt tøj.
Efter arbejdet på Udsigten valgte Sofie Torp at skifte den pæne kjole ud med lidt mere festivaloptimalt tøj.
 Foto: Mikael Rieck

Der er nærmest ikke det, som man ikke når at opleve, når man vælger at tage på festival.

Det kan skuespiller Sofie Torp, 35, skrive under på.

Siden hun var 12 år, har hun været afsted på Smukfest, og har med andre ord haft både sin barndom, ungdom og voksne år på Danmarks Smukkeste Festival.

- Min stedfar, Chili Klaus, har altid været en del af festivalen, så det har været en familieting altid at være her.

- Den bedste periode var også, da jeg lå i teltene. Og det er så nederen at sige nu, for nu bor jeg på hotel, men jeg savner faktisk tiden i teltene, for det er det, som festival også er. At man fuldstændig kommer ind i et univers, hvor man bare bliver glad for en træstub, som man kan sidde på og være helt lykkelig med en kold fadøl. Den følelse får man ikke på et hotel, fortæller hun til SE og HØR.

Og når man som Sofie Torp har været på festival så mange gange, har man også oplevet mange spændende, sjove og spøjse ting.

Sådan så det ud, da Ghita lagde vejen forbi Skanderborg. Og det gik ikke stille af sig.
Sådan så det ud, da Ghita lagde vejen forbi Skanderborg. Og det gik ikke stille af sig.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Der er dog en oplevelse, som topper det hele.

- Den oplevelse, der var den største oplevelse for mig, var for syv år siden, hvor jeg ”passede” Ghita Nørby en hel dag. Hun havde aldrig været på Smukfest, og jeg havde fået til opgave at skulle passe på hende i ti timer i skoven. Det var så vildt.

Hvordan passede man bedst på hende?

- Jeg gik med hende under armen. Hun havde lige fået ny hofte, og jeg skulle have hende rundt og se det hele. Jeg kendte hende ikke, og jeg sagde ikke til hende, at jeg var skuespiller, for det var før, at jeg var synlig skuespiller.

Onsdag på Udsigten havde Sofie Torp blandt andet besøg af Søren Le Schmidt. Og designeren havde selvfølgelig klædt skuespilleren på til Smukfest.
Onsdag på Udsigten havde Sofie Torp blandt andet besøg af Søren Le Schmidt. Og designeren havde selvfølgelig klædt skuespilleren på til Smukfest.
 Foto: Dan Mariegaard

- Men det var en oplevelse at gå rundt med Ghita Nørby i ti timer på Smukfest. Og alle troede, at jeg var hendes barnebarn. Så vi blev behandlet helt fantastisk. Det er et af de sjoveste minder jeg har.

Oplevelsen med Ghita Nørby kom i stand, fordi Chili Klaus skulle interviewe Nørby på Udsigten, hvor han var konferencier i 2018.

- Så sagde han, at jeg ville få en Smukfest-billet, hvis jeg passede på Ghita, når han var færdig med at interviewe hende. Så det var mit arbejde det år.

Fra Smukfest til første skoledag og madpakker

Onsdag var Sofie Torp konferencier på Udsigten, men resten af dagene har hun fri.

Derfor bliver hun også ugen ud, da Torp skal høre lidt flere koncerter end hun plejer at høre.

Men når det bliver mandag igen, står den på helt andre ting end festivaler.

- Min datter starter i skole på mandag. Det er kæmpestort. Så nu får jeg Smukfest med, og så starter hverdagen igen. Det bliver stort.

Glæder hun sig lige så meget?

- Ja, det tror jeg. Men hun ved ikke rigtigt, hvad det er.

- Jeg er i panik over madpakkerne. De skal have tre madpakker med. En til 9.30, en til 11.30 og en til senere. Jeg er i helt chok. Jeg føler, at jeg skal på gastronomisk grundkursus. Men det tager jeg på mandag. Nu skal jeg bare nyde Smukfest.

Sponsoreret indhold