Kendte2. november 2020

Sofie Østergaards fede boligkup

Tv-værten Sofie Østergaard måtte byde 150.000 kr. over udbudsprisen for at få drømmehjemmet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201008_wen_-_ditte_julie_1.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Da Sofie Østergaard forleden sagde farvel til en mikroskopisk have og et moderne rækkehus i tre etager på Islands Brygge var det for at finde et hjem med plads og med sjæl.

Det er nu sket. I går den 1. november overtog den 38-årige tv-vært og hendes jævnaldrende kæreste Sebastian Richelsen deres nye hjem.

https://imgix.seoghoer.dk/sofie_oestergaard_villa_amager_googlemaps.png
 Foto: Googlemaps

Sofie Østergaards hjem Markhuset er på 316 kvm. inkl. kælder. (Foto: Googlemaps)

Parret flytter med deres to drenge ind i den 123 år gamle herskabsvilla Markhuset på Amager. Og ja, der er tale om en herskabsvilla. Boligen er på 206 kvm. og desuden hører der en kælder på 110 kvm. til.

Villaen har tidligere været ejet af en ingeniør og professor, der ud over sin familie også havde en husassistent boende.

Sofie Østergaards sønner Villy og Geo får nu en stor sydvendt have som deres legeplads.

Andre end Sofie Østergaard og Sebastian Richelsen var interesseret i at købe villaen. Derfor måtte parret ud i en budkrig, som de vandt ved at byde 150.000 kr. over udbudsprisen. Østergaard og Richelsen endte således med at betale 9,4 mio. kr. for ejendommen.

Sofie Østergaard og Sebastian Richelsen ejer også en 77 kvm. stor lejlighed, som de i 2017 betalte 2,7 mio. kr. for. Den ligger også på Amager.

Islands Brygge-rækkehuset, som Sofie Østergaard og hendes kæreste netop har solgt, fik de 6,6 mio. kr. for. Det er godt halvanden million kroner mere, end de selv betalte i 2014.

Sponsoreret indhold