Sofie Linde springer ud som designer: Indgår samarbejde med prisvindende tøjbrand

Det er godt et halvt år siden Sofie Linde takkede af som ”X Factor”-vært efter otte imponerende år på tronen af sangprogrammet.
Hvad der skulle ske i hendes arbejdsliv, vidste hun ikke dengang, men nu er der altså nyt på karrierefronten.
Skærmdarlingen føjer et nyt punkt til sit lange CV og springer ud som designer.
Det afslører hun i en instagramstory.
Det er i samarbejde med det ekstremt hypede sportstøjbrand Planet Nusa, Linde har skruet sin egen tøjkollektion sammen.
I sin story fortæller hun, at hun er godt i gang med sit jahats-år, som allerede har budt på en masse oplevelser, som hun ikke havde regnet med, at hun skulle have.
Hun giver desuden et smugkig på tøjlinjen.
Linde er kendt for at klæde sig farverigt og alt andet end kedeligt, og der er da også smæk på farverne i hendes nye kollektion.
Planet Nusa vandt for nylig Alt for Damernes designpris ”Guldknappen”.
Brandet sætter komfort i højsædet og går op i, at kvinder skal have det godt, mens de dyrker motion i stærke fællesskaber, som forener bevægelse og livsglæde med fedt træningstøj i farver og print.
Det går meget godt i spænd med Lindes samarbejde med Femilet, hvor komfort ligeledes er i højsædet.