Kendte7. april 2020

Sofie Linde raser over coronavirus: - Det er vanvittigt

"X Factor"-darlingen Sofie Linde er mildest talt træt af coronavirus
https://imgix.seoghoer.dk/x_factor_pressemoede_tsl_20200218_0139.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Det deler hun sine følelser om i et nyt, længere opslag på Instagram, hvor hun giver udtryk for sin frustrationer.

- Jeg hader den her virus. Jeg hader alt, hvad den ødelægger og tager fra os. I dag skal vi alle have lov til at reagere, skriver Sofie i sit opslag.

I opslaget sender Sofie Linde desuden sine tanker til alle dem, som myndighedernes restriktioner går særligt ud over. Det gælder alle lige fra folkeskoleelever til sommerens festivaler til psykisk syge.

- Det er synd for os alle sammen. Det er vanvittigt det her, skriver hun.

Opslaget blev lagt op kort tid efter statsminister Mette Frederiksens pressemøde mandag aften, hvor det blev meddelt, at folkeskolernes mindste klasser samt daginstitutioner ville være det første, man åbnede efter påske.

Frustrationen betyder dog ikke, at Sofie ikke har tænkt sig at følge myndighedernes retningslinjer længere, men blot at det er okay at være frustreret over situationen.

- Det betyder bare, at vi som mennesker skal have lov til at reagere på den nye virkelighed, som vi lever i. Og det er også at udvise samfundssind, at rumme disse reaktioner. Fra alle.

Sofie afslutter sit opslag med at skrive:

- Jeg sender tanker og virtuelle kram til jer alle. Pis' os'....

Se Sofies opslag her:

Sponsoreret indhold